Skip to content Skip to footer

Siska Katrine Jørgensen: Aksel

Til en gruppeudstilling i Ringsted Galleriet har Siska Katrine Jørgensen produceret en stor skulptur - en afstøbning af et fragment af en traktor, støbt 1:1 i svinefedt og byg - det korn, som svinene fodres med. Titlen på udstillingen er DIRT, og sammen med Kåre Frang og Søren Martinsen er Siska inviteret til at bearbejde temaet "landbrugland".

Read more

Rune Bering: Distant Sky

Til udstillingen ‘Distant Sky’ hos det kunstnerdrevne udstillingssted OK Corral har Rune Bering konstrueret en række skulpturelle monumenter fra en alternativ fortid. Værkerne er aftryk af fysiske komponenter fra digitale enheder og dermed en slags fremtidige fossiler.

Read more

Tinne Zenner og Eva la Cour: THE VISUAL INSCRIPTION – Endangered and Endangering

Tinne Zenner & Eva la Cour har på Statens Værksteder skabt den stedsspecifikke udstilling, THE VISUAL INSCRIPTION: Endangered and Endangering, til Kunsthal Kongegaarden i Korsør. Med øje for Korsørs beliggenhed ved havet og byens historiske rolle som gateway til Nordatlanten ved Storebælt er udstillingen en bearbejdning af kritiske betragtninger af Danmarks koloniale tilstedeværelse i Grønland.

Read more

Morten K. Jacobsen: Nivå

På Statens Værksteder har billedkunstner Morten K. Jacobsen arbejdet på værker til sin aktuelle soloudstilling Nivå Møstings Hus på Frederiksberg. En udstilling, der bruger en konkret kontekst æstetisk. Morten K. Jacobsen boede i den nordsjællandske provinsby fra 1984 til 1993 – en tid, hvor alt gik skævt, og som har efterladt ham med et anstrengt forhold til byen. Hans fortælling kan opleves frem til 19. juni.

Read more

Anders Werdelin: Sphere

På Statens Værksteder har billedkunstner Anders Werdelin arbejdet på sit aktuelle udstillingsprojekt; en stedsspecifik installation, der udfordrer publikums rumfornemmelse. Installationen Sphere kan opleves frem til d. 3. februar i det kunstnerdrevne projekt- og udstillingsrum Eksrummet.

Read more

Mikro makro

I Formeriet på SVK står Anne Marie Ploug og hamrer på en klump hvid ler med et jernrør, hun har lånt inde på Metalværkstedet ved siden af. Skødesløst lægger hun plastik over leret, ruller lidt på det og hamrer lidt mere. Store abstrakte gipsafstøbninger står lænet op ad væggene rundt om hende. Som maler og grafiker arbejder Anne Marie Ploug normalt ikke så stort og fysisk, som hun gør nu. Hun er i gang med at skabe et over fire meter højt gipsrelief, som på en baggrund af bladguld skal hænge over to etager i hovedindgangen til anatomisk afdeling på Aarhus Universitet.

Read more

No More Plastic Planet

På det rå cementgulv i Formeriet ligger farverige plancher med collager sat sammen af vidt forskellige og mere eller mindre genkendelige materialer. I den anden ende af det store, lyse rum er en række fotografier lagt ud på gulvet. Fra loftet og på den ene væg hænger en stor samling af baggagestrimler fra lufthavne og et væld af kvitteringer. På et bord ligger plastikemballage fra hovedtelefoner, lyspærer, opladere og andre hverdagsgenstande side om side med gipsafstøbninger af selv samme objekter. Anne Mie Bak Andersen er samler, og hun arbejder på at synliggøre den overflod af ting, vi normalt overser og smider væk.

Read more

Værkstedsbilleder sommer 2017

Skandinavisk og japansk håndværk mødes i et samarbejde mellem den svenske arkitekt Johna Hansen og den japanske væver Yuko Yokota. I projektet ‘R/LOOM’ sammenfletter de deres forskellige praksisser i en arkitektonisk installation, der, med udgangspunkt i vævens funktion og konstruktion, forholder sig til kroppens væren i rummet. Læs mere om projektet

Read more

lystrand

Naturen i en tynd tråd

Den foranderlige og gådefulde natur optager Lisbeth Nielsen Lyrstrand. Med eksperimenter i latexaftryk, gipsafstøbninger og balsameringer i powertex kredser hendes værker om naturens forekomster og mangeartede udtryk.

Read more