Nanna Lysholt Hansens værker kan opleves som live performances og medieret performance (skulptur, video, udgivelse). Hun undersøger, hvordan kroppen kan være et teknologisk og biologisk inter-generationelt medie for viden og hukommelse, samt hvordan stemmen kan fungere som et både konstituerende og destabiliserende element i oplevelsen af kroppen.
I arbejdet med open-source data fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Naalakkersuisuts minerale myndighed m.fl. har Gudrun Havsteen-Mikkelsen i væveværkstedet designet et nyt kort for at rekonstruere og oversætte samme observerede data i en gobelinvævning.
I 2020 indgik tekstildesigner Rikke Salto og væver Helle Rude Trolle et samarbejde omkring udførelsen af et vævet antependie til Væggerløse kirke på Falster.
Trykte tekstiler på bomuldsorganza i ternede mønstre og trykte ensfarvede flader på tætvævet bomuldsstof. Else Kallesøe har arbejdet på det 15 meter lange trykkebord i tekstilværkstedet med et projekt, der forholder sig til rum og arkitektur.
I trykværkstedet og atelieret på plan 3 har tekstilkunstner Louise Sass arbejdet på en stor håndtrykt tekstilfrise og en række mindre formater, der indgår i en større separatudstilling hos Bygning A i København. Udstillingen var planlagt til at åbne i marts 2020, men er ramt af Covid-19 situationen og bliver derfor vist fra 28. april – 28. august 2022.
I SVFKs Væveværksted arbejder billedvæver Sanne Ransby med en rumlig installation af vævninger på metalstativer med punktvise projektioner af billeder og video. Projektet har udgangspunkt i sammenhænge og modsætninger mellem vores digitaliserede fragmenterede omverden, vævens analoge grundvilkår og menneskets ageren i begge.
Arkitekt Erik Juul og designer Shiva Coley samarbejder på udviklingsprojektet SoftSpace, der udforsker tangs gunstige egenskaber.