Sille Juline Høgly Petersen har arbejdet med en håndlavet fotobogsudgivelse, Jagten på Cómpetas Palmer, bl.a. inspireret af arkiver på det Kgl. Bibliotek.
På fotoværkstedet har Louise Bøgelund Saugmann arbejdet på en håndlavet fotobog med titlen: 55˚35’12.8”N 12˚32’56.2”E, del 2. Bogen udkommer på forlaget Blankt Papir Press, i 72 eksemplarer i en æske, der har plads til del 1 med undertitlen, 26.01.18, som udkom i 2022.
I grafikværkstedet står lyset ind af skråvinduet og rammer Maya Peitersen, der kigger indgående på en tavle med helt blanke stykker papir. Helt blanke, ser det ud til, men går man nærmere, kan man se prægninger, der skaber skygger og abstrakte former i papiret. På væggen overfor hænger en række tekstfragmenter.
Kamilla Askholm Jørgensen har skabt 140 pamfletter på Statens Værksteder for Kunst. Alle er de falset manuelt og håndsyet i ryggen, inden de skal bruges til et interaktivt og performativt værk, der udspiller sig i en køjeseng.
Christina Liljenberg Halstrøm startede med at ville undersøge traditionelle bogbindingsteknikker og dermed finde frem til nye konstruktionsdetaljer og udtryk. Med sportstape og mdf-plader undersøgte hun flader og sammensætning. Dette ledte imidlertid videre til en arbejdsproces, hvor hun undersøger og eksperimenterer med form og formål.
Okt. 2014
Christina…