Jette Gemzøe vævede 6 baner á 3,4 x 0,86 m til væggene på Undervisningsministeriets gange. De blev vævet i dobbeltvævning på 16 skafter. Efter vævningen trykkede hun farve på vægtæpperne på det store trykkebord.
Andre projekter
Projektet er en udforskning af materialitet inden for den fotografiske proces. Med udgangspunkt i alkymistiske traditioner, trykkes der med en emulsion, der gennem opvarmning langsomt tones frem fra transparens.
Billedkunstner, Kasper Akhøj, arbejder på værker til tre soloudstillinger. Han udvælger og sammensætter fotoværker til en udstilling, der tager udgangspunkt i restaureringen af Villa E-1027 i Sydfrankrig, og han eksperimenterer med at sammensætte fundne materialer til en skulptur.
Johna Hansen har haft ophold i Formeriet og på metalværkstedet, hvor hun har arbejdet på to værker; en kinetisk skulptur og et metalstativ til et tekstilt værk. Værkerne er til en soloudstilling hos udstillingsstedet, Spanien19C til foråret 2025.
