Tæppe udført i hest, kamel og fåreuld, indigo, ultramarin og berlinerblå farver, 4,80m x 10m. Udført til Carlsbergs Akademi.
Andre projekter
På Statens Værksteder har billedkunstner Anders Werdelin arbejdet på sit aktuelle udstillingsprojekt; en stedsspecifik installation, der udfordrer publikums rumfornemmelse. Installationen Sphere kan opleves frem til d. 3. februar i det kunstnerdrevne projekt- og udstillingsrum Eksrummet.
Marie Søndergaard Lolk og Anne-Mette Schultz har under opholdet på Statens Værksteder produceret nye værker til udstillingen Skald hos Simian i Ørestaden. De har bl.a. udarbejdet et antal bænke, hvor mdf-konstruktionen er tænkt til at være ‘usynlig’ holder for et polstret sæde.
Med Jagtmark har Ane Henriksen fortolket et markbillede af Jens Søndergaard, hvor hun gennem islættene med brugt jagttøj understreger naturens jordtoner – mens indslag af feminint undertøj fremhæver markskødets erotiske undertoner. Billedtæppet er til en udstilling på Heltborg Museum.