Andre projekter
Billedkunstner Julie Riis Andersen udvikler i IT- og tekstilværkstedet et mønster til indersiden af sejlet på pavillonen Scissors. Hun udforsker geometriske systemer og manuelle trykketeknikker for at få mønsteret til at give det syntetiske sejl tekstur.
Rasmus Fenhann har eksperimenteret med at benytte bølgemønstre genereret af sinuskurver i Træværkstedet under sit ophold på SVFK.
Arkitekt Nikolaj Thrane Carlsen har videreudviklet sit afgangsprojekt fra Kunstakademiets Arkitektskole – en bæredygtig og bionedbrydelig skalstol skabt af tang. Møblet skal blandt andet udstilles ved Nordic Seaweed Conference den 10-11. oktober 2018, en udstilling arrangeret af AlgeCenter Danmark.