Kurset er en introduktion til litografi med fokus på den håndværksmæssige håndtering af teknikken. Der vil blive gennemgået forskellige teknikker anvendt på sten, ligesom belysning og tryk af offsetplader på håndpresse vil blive introduceret. Underviser på kurset er Jan Andersson, der er uddannet af den legendariske I. Chr. Sørensen og overtog dennes litografiske værksted i Hjørring. Jan Andersson leder nu Det grafiske Værksted i Torshavn på Færøerne. Kurset er arrangeret af BKF i samarbejde med Statens Værksteder.
Andre projekter
Billedkunstner, Hardy Brix, udfører aftryk af forskellige plantematerialer med akvarelfarve. Hans naturprint er en videreudvikling af det arbejde, han påbegyndte under en rejse til Svalbard, hvor han eksperimenterede med iceprints.
Til sin første institutionelle soloudstilling har Nanna Elvin Hansen skabt den omfattende nye film- og lydinstallation Groundings i samarbejde med bl.a. lydkunstner Eliza Bożek. I processen med at udforme værket har de i atelier plan 3 arbejdet på rumliggørelsen af lydbilleder over 10 kanaler.