Andre projekter
Med Kystikoner er Jens Brink vendt tilbage til negativer, han skød for 15 år siden under en tur langs Atlantvolden ved Vesterhavet. Gennem spejlinger og digital billedbehandling har han fundet frem til kompositioner, der undersøger og spejler forsvarsværkets idé i dag.
Karl Stampes Petersen realiserer mangt en barnedrøm, når han skaber store oppustelige skulpturer i alle regnbuens farver, akkompagneret af hjemmelavede slagtøjsinstrumenter, fremstillet af for eksempel kagedåser, postkasser og plastikkælke.
Sammen med tre andre kunstnere udstiller keramiker og billedkunstner Manuel Canu i foråret 2017 på Gammelgaard Kunst- og Kulturcenter i Herlev. I udstillingen MELLEM / RUM skabes forskellige former for interaktion mellem både kunstneriske medier og udstillingsrum.