HVALEN – verdens største kobbertryk giver en ny dimension til den klassiske teknik kobbertryk. Feltgrafik med døde og levende spor. Formålet er at gøre det usynlige synligt. At transformere levende og døde spor over til et andet medie og lade det finde sin form i en ny kontekst. I begge tilfælde afgiver dyret sit fingeraftryk en sansning der berører verden: vi er også her. Vi sætter aftryk, altså er vi.
Andre projekter
I det lille fotostudie arbejder Karine Hald med Sylvia Plaths dagbøger til en udstilling, som skal finde sted på Kristiansand Kunsthall i efteråret 2023.
I henholdsvis fotografi og tekstil samarbejder Joyce Vlaming og Rikke Nilsson om en udstilling, der fremfører en kritik af kosmetikindustriens rolle i moderne billedproduktion. Med fokus på farve- og sprogbrug undersøger de, hvad der ligger bag markedsføringen af en række kosmetikprodukter.
Lisbeth Nielsen Lyrstrands projekt omhandler kvindeliv, beklædning og fremstilling af beklædning med arbejdstitlen ”Tilskæring”. I atelieret på plan 3 arbejder hun med diverse materialer og eksperimenterer med opsætning og installation.




