Andre projekter
Arkitekt Nikolaj Thrane Carlsen har opnået stor succes med sit afgangsprojekt, et bæredygtigt loungemøbel i tang, fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2017. Endda så stor, at han har måttet lave endnu en udgave af møblet, fordi flere parter har ønsket at udstille det samtidigt.
Arkitekt, Johna Hansen, arbejder på et bord, som hun konstruerer med udgangspunkt i kroppens proportioner, så en person kan sidde i midten af bordet og servere mad eller drikke.
På træværkstedet har møbeldesigner, Emil Alexander Juel Jespersen, videreudviklet en simpel møbelserie, som indtil videre består af en skammel, et bord og en bænk. Emil har afprøvet forskellige træsorter, ligesom han har eksperimenteret med proportion og samling.