Billedkunstner Christian Schmidt-Rasmussen skal på Statens Værksteder arbejde på et projektet med titlen “Danmark”; en frise på mellem 20 til 30 malerier i størrelsen 140 x 170 cm som vil tillade sig at lave en repræsentation af Danmark i kølvandet på Muhammedtegningerne og den konkrete krise, som er opstået i det forhold at repræsentere andet end sig selv.
Andre projekter
Kari Guddal producerer forarbejdet til sit nye tæppe, som hun efterfølgende kan væve i eget værksted.
På grafikværkstedet arbejder Cecilie Egerod med litografi. Hun skaber plakater til en imaginær teaterforestilling. Arbejdet er stedsspecifikt med udgangspunkt i den københavnske bar Bobi bar, og det visuelle udtryk består af en kombination af geometriske former og tekster inspireret af samtaler, hun har overhørt.
Pia og Louise har under deres værkstedsophold skabt en serie af 6 vævede tekstiler, der har til hensigt at kommentere på mental sundhed, kropslig velvære og livets balance.