Kunstneren Anders Bonnesen udfører en containersarkofag til Grønningens udstilling 2010, som finder sted på Kulturdokken i Nordhavnen, København. Der er tale om en så nøjagtig kopi som muligt af en affaldscontainer af den høje, lukkede type med låger men en container med form som en ligkiste, malet i en kommunal pangfarve. Det er ikke symbolikken, så meget som det er udførelsens detaljerigdom og præcision, værket handler om. Det fordrer en arbejdsmæssig kompleksitet at lave containeren, f.eks. udformning af hjul, lukkesystem etc. Dette fokus på de håndværksmæssige og de kunstfaglige detaljer er centralt i Anders Bonnesens arbejde med projektet. Og stort set samtlige metalværkstedets maskiner og teknikker benyttes. Udstillingen fandt sted september oktober 2010. Containeren endte med at blive udstillet uden for bygningen, på havnekajen.
Andre projekter
Billedvæver Sanne Ransby arbejder på SVK’s såkaldte Kim Naver Væv, som er en stor skaftevæv. Hendes skitse indeholder en figur, en slags ‘sputnik’ eller et rejsefællesskab, i form af samplede fotos af obstruerede genstande og af fire unge mennesker i en sofa, fordybet i bøger,… Læs mere
Tina Helen har arbejdet i serigrafisk værksted på et nyopstartet kunstprojekt, der undersøger brugen af afstraffelse i pædagogiske processer. Hun har arbejdet eksperimenterende med en ny tematik og med visuelle teknikker og greb, der kan omfavne rummet mellem dannelse og afretning, udvikling og indordning.
Line Elkjær Frandsen har arbejdet i atelieret på Plan 5 for at udvikle værker til udstillingen Light, Memory, Motion i Ronneby Konsthall i Sverige.