Kunstneren Anders Bonnesen udfører en containersarkofag til Grønningens udstilling 2010, som finder sted på Kulturdokken i Nordhavnen, København. Der er tale om en så nøjagtig kopi som muligt af en affaldscontainer af den høje, lukkede type med låger men en container med form som en ligkiste, malet i en kommunal pangfarve. Det er ikke symbolikken, så meget som det er udførelsens detaljerigdom og præcision, værket handler om. Det fordrer en arbejdsmæssig kompleksitet at lave containeren, f.eks. udformning af hjul, lukkesystem etc. Dette fokus på de håndværksmæssige og de kunstfaglige detaljer er centralt i Anders Bonnesens arbejde med projektet. Og stort set samtlige metalværkstedets maskiner og teknikker benyttes. Udstillingen fandt sted september oktober 2010. Containeren endte med at blive udstillet uden for bygningen, på havnekajen.
Andre projekter
Billedkunstner, Miriam Nielsen, arbejder sammen med billedkunstner, Ursula Nistrup, og lydkunstner, Tobias Kirstein, frem mod udstillingen TULPA – en fiktiv topografi, der skal vises i Fotografisk Center i perioden 4. juni til 28. august 2016.
I 2020 påbegyndte tekstildesigner, Siff Pristed, et samarbejde med ITMV (I tråd med verden), en socialøkonomisk virksomhed, der beskæftiger kvinder på kanten af arbejdsmarkedet. Kvinderne arbejder i et syværksted, hvor de genanvender restmaterialer fra den danske tekstilindustri.
Ud fra en grundlæggende interesse i montering af farve eksperimenterer Martha Kramær med farvelægning af utraditionelle lærredsformater, objekter og tekstiler, bl.a. velour. For nylig fandt hun en metode til at arbejde med akvarelblyant på vandopløseligt stof, og heraf udspringer hendes seneste projekt.