Andre projekter
Randi & Katrine har på træværkstedet produceret et værk til naturområdet omkring Observatoriet i Brorfelde. Oplægget var at skabe et møbel i naturen, som man kan sidde på, mens man oplever naturen omkring sig.
På lerværkstedet er billedkunstner, Camilla Thorup, ved at lave en række keramiske skulpturer. Den ene er netop blevet færdig, og udstilles nu på Gammelgård i Herlev. Det er skulpturen “Transformering”.
Tekstildesigner, Margrethe Odgaard, modtog i februar Torsten og Wanja Söderbergs pris 2016, og får i den forbindelse en soloudstilling på Rösshka Museet i Göteborg. På SVK har Margrethe arbejdet på døren Rite-Rite, som skal med på udstillingen, der åbner til november.