Ryan Thayers projekt We Are Electric er en serie af fotografiske billeder fotogrammer der er fremstillet med mørkerumsteknik, men uden brug af kamera. Fotografierne skabes i elektroniske husholdningsmaskiner såsom en mikrobølgeovn, en scanner og en kopimaskine, hvor fotopapir eksponeres for den pågældende maskines stråle eller lampe. De fotografier, som er produceret i mikrobølgeovnen, indfanger således et billede af de elektroniske processer i denne brugsgenstand processer, som ellers er usynlige for brugeren af maskinen. Ligeledes synliggør de fotografier, som er produceret i kopimaskinen og scanneren, lampens glidende bevægelse hen over billedet og på den måde indfanges et kort sekund af disse teknologiers flygtige liv i et permanent fotografisk billede.
Andre projekter
Installationskunstner Brian Ulbrichsen har arbejdet på en rumlig performanceinstallation, i en undersøgelse af, hvad der sker i baglokalet hos en frisør. Installationen omdanner galleriet VESS til en frisørsalon og et laboratorium. Fernisering 12. oktober 2018
Hvordan kan rå grundstoffer blive til et kunstnerisk projekt? I mørkekammeret arbejder billedkunstner, Nicolai Howalt, på en ny serie af værker, der metodisk placerer sig mellem ætsning og fotografisk proces. Han arbejder frem mod udstillingen, Metals & Elements, der åbner i Viborg Kunsthal i december 2016.
Lotte Fløe Christensen arbejder på bogen ’Frost Heave’, der skal udkomme på fotobogsforlaget Disko Bay Books i 2025.
