Anders Bonnesen skaber under sit ophold på Statens Værksteder en række skulpturer i træ og metal. Udtryksmæssigt bevæger de sig på tværs af genrer, idet der i flere tilfælde er tale om en slags rumlige malerier/grafik. De fleste af skulpturerne er udformet som en slags geometriske figurer og spiller på forbindelser til geometrisk renæssancekunst og -arkitektur. Det gælder for eksempel La Pratica della Perspettiva og Etværelses, Toværelses, Treværelses, Fireværelses, som begge kan ses ovenfor. De geometriske stålfigurer ville ikke kunne udføres uden metalværkstedets store pladeklipper, som kan fjerne ned til 1 2 millimeter, hvis man har målt forkert. Træarbejdet kræver ligeledes præcision og utraditionelle løsninger. Skulpturerne indgår i udstillingen Still is Still Moving på Skulpturiet i juni 2010.
Andre projekter
På tekstilværkstedet eksperimenterer designeren bag tøjmærket Tabernacle Twins, Vibe Lundemark, med det ustyrlige og ukontrollerbare i arbejdet med analoge trykteknikker i stor skala. Gennem sine farverige eksperimenter udvikler hun nye elementer til sit tekstile udtryk.
På grafikværkstedet arbejder kunstnerduoen Nøne Futbol Club med kobbertryk og litografi. De videreudvikler et motiv fra tidligere værker: bildæk. Hvor de før har fortolket motivet i medier som video, træ og kul, arbejder de nu med grafiske tryk. Det samme motiv udtrykkes igen og igen… Læs mere
I Atelieret Plan 2 eksperimenterer tekstildesigner Tina Ratzer og billedhugger Martine Myrup med at lave to- og tredimensionelle tekstile skulpturer i stor skala. Med materialer som pap, tape og stof arbejder de med både flade tæppeformer og hele og halve krukkeformer. De to kunstnere har… Læs mere