Andreas Schulenburg er som en af fem billedkunstnere og kunstnergrupper inviteret til at udføre lege- og kunstobjekter på køs – museum for kunst i det offentlige rum. Det er objekter, som udstilles og bruges til leg i hele udstillingsperioden. Schulenburgs objekt består af et ben (gitterkonstruktion), som bærer en slags pyramide. Benet eller stolpen leder tankerne hen på boreplatformen og en ny industriel verden, og stolpen forankres i en sort pøl, som er et billede på en oliepøl. På stolpen står pyramiden, som refererer til et stykke kulturarv fra ældre tid. Omkring oliepølen ligger isflager og andre oliepøler, som udfordrer balanceevnen (de kan vippe), og man kan hoppe fra isflage til oliepøl og omvendt. I udformningen af objektet er det vigtigt, at objektet har forskellige legekvaliteter (klatre, balance, jorden er giftig). Tanken bag projektet er at skabe en skulptur, hvorpå man kan bevæge sig mellem varmt og koldt, mellem nyt og gammelt, mellem rent og forurenet og mellem kultur, natur og industri.
Andre projekter
Mørkekammer / digitalt fotografi / positive-negative billeder var det, der førte Jens Brink til at søge ophold på Statens Værksteder. Juni 2024 Jeg printede på transparent fra digitale filer. Derefter gik jeg i mørkekammeret og belyste materialet som kontaktprint på fiberbase papir. Disse frøstande var… Læs mere
Johna Hansen har på Statens Værksteder udviklet et udendørs værk til en temporær udstilling i forår/sommer 2021 på Museet for Samtidskunst i Roskilde.
”Tourettelino” er titlen på Zven Balslevs projekt og henviser til den neurobiologiske lidelse ”Tourettes syndrom”, der er karakteriseret ved verbale og motoriske tics. Nov. 2014 På SVKs grafikværksted arbejder han på en serie linoleumstryk, der suppleres med tuschtegninger. Serien skal udstilles på Limited Works i… Læs mere
