Jette Gemzøe malede på et vævet tæppe i målene 4,5×2 meter. Hun benyttede SVKs trykkebord til at male 7 lange baner i 25 cms bredde på materialet samtidigt. Arbejdet foregik med maleruller, og tæppet var fixeret med malertape. Tæppet var vævet i hør og kinesisk strå, efterfølgende kogt i kaustisk soda, så rullet i SVKs presse og afslutningsvist bemalet på det store trykbord. Vægtæppet hænger i dag på FIH Erhvervsbanks kontorer, der indkøbte det i 1999. Det færdige værk er gennemsigtigt i partier, dette medfører, at mønstret spejler sig på væggen. Projektet er blevet udstillet i Sverige, Rusland og Skotland og udvalgt til konkurrencen The International Textile Competition i Kyoto, Japan i 1989.
Andre projekter
Sonja Strange har på Statens Værksteder arbejdet med projektet Blodsten – et stedsspecifikt værk til udstillingen ’Tilbage til Rødderne’ på Sorø Kunstmuseum fra 19. maj – 11. september 2022.
Billedkunstner Kristian Devantier har på SVK udført tre store træskulpturer, der skal indgå i hans kommende soloudstilling på Galleri Franz Pedersen i Horsens. Værkerne er inspirerede af det kendte oliemaleri Frokost i det grønne fra 1863 skabt af den franske maler Édouard Manet.
Tekstildesigner Stine Skytte Østergaard har fået til opgave at designe 4 nye messehagler til Mørkhøj Kirke i Herlev, og står derfor i månederne april-august koncentreret over arbejdet i væveværkstedet. Juni, 2014 Skytte har en bred erfaring indenfor design af tekstil til alt fra plaider, puder,… Læs mere