Siden sommeren 2007 har billedkunstner Michelle Eistrup med foto- og videokamera fulgt den samme gruppe heste i et lyng- og strandterræn på Læsø. På Statens Værksteder skal hun bearbejde disse billeder og optagelser til et installationsprojekt, der består af fotocollager og video med dertil komponeret lyd/musik. Værkerne retter sig imod en separatudstilling hos Galleri Image i Århus.
Andre projekter
Ctenophora er en après-Baschet klangskulptur, en art akustisk synthesizer, der bygger videre på arven fra de to franske Baschet-brødre. I metalværkstedet har Barbara Skovmand arbejdet med udvikling og formgivning af skulpturen.
Med projektet INVISIBLE OBJECTS arbejder billedkunstner, Kristoffer Ørum, på at fremstille en række hverdagsobjekter med indstøbt elektronik i jesmonite til en udstilling på Prince Gallery. Sideløbende med det udformer han en arkitektonisk model til et udsmykningsprojekt på en folkeskole.
Stefan Bakmand har arbejdet i grafisk værksted på grafik til en kunstnerbog med udgivelse ultimo 2023 hos Forlaget Demonte.