Sophia Kalkau skar og konstruerede to komplekse træskaller, som senere blevet beklædt med polystyrenspejle og forseglet med hærdet glas. De blev fremstillet til at skulle ligge på Citadellet i Saint Tropez.
Andre projekter
Arkitekterne Dominique Hauderowicz og Kristian Ly Serena har sammen tegnestuen, dominique + serena. I Træværkstedet har de opholdt sig i tre uger og benyttet CNC-fræseren flittigt til at producere delementer til deres seneste projekt, ‘A New Theory of Love’.
Væver, Ane Henriksen, arbejder på et billedtæppe af vestenvinden, som skal udstilles på Heltborg Museum i Thy. Her skal hendes billedtæpper vises sammen med Jens Søndergaards landskabsmalerier og gå i dialog med flere af hans værker.
Sofie Pihl har i Grafikværkstedet på SVFK arbejdet med flerfarvede fotogravurer. Her har hun blandt andet eksperimenteret med den såkaldte chine-collé teknik, hvor farvet silkepapir inddrages i farveprocessen.
