Cathrine Raben Davidsen skal på Statens Værksteder arbejde på et udstillingsprojekt med arbejdstitlen The Inkwell i forbindelse med en separatudstilling på Trapholt i 2010. Udstillingen kommer til at omfatte både collager/papirarbejder, unika vaser, træsnit trykt på unikapapir og pentegninger skabt specielt til Trapholt.
Andre projekter
I Væveværkstedet arbejder Mette Høyen Andersen med kunstnerisk forskning og videreudvikling af sit billedkunstneriske arbejde med vævning.
Unn Aurell Hanssons ophold i grafikværkstedet har handlet om at eksperimentere med at trykke digitalt renderede billeder ved hjælp af fotogravure som en måde at »fremkalde« billederne på.
Martin Bodilsen Kaldahl har arbejdet i lerværkstedet med en række store værker til udstilling på CLAY keramikmuseum.