Teaterstykket ‘The Expedition’ er skrevet af Simon Starling og skabt med hjælp fra Københavns marionetteater. For at kunne fremvise stykket har kunstneren på Kunsthal Charlottenborg opført en 1:1 kopi af marionetteatret fra Kongens Have i København. ‘The Expedition’ er det seneste i en gruppe af værker, hvori Starling flytter bygninger og miljøer med det formål at lege med tid og sted. Dramaet fungerer desuden som en genfortælling af nogle af kunstnerens tidligere værker men i en form som har undergået lattervækkende forvrængning, og som også er yderst børnevenlig. Konstruktion i træ og glas med scene, lyssætning og lyd. Interiør af forskellige materialer. Størrelsen på marionetteateret er 532,3 (h) x 452 (b) x 479 (d) cm
Andre projekter
I henholdsvis fotografi og tekstil samarbejder Joyce Vlaming og Rikke Nilsson om en udstilling, der fremfører en kritik af kosmetikindustriens rolle i moderne billedproduktion. Med fokus på farve- og sprogbrug undersøger de, hvad der ligger bag markedsføringen af en række kosmetikprodukter.
På Træværkstedet udarbejder Else-Rikke Bruun skitser til sin kommende udstilling, med arbejdstitlen ”Metamorfoser”. Udstillingens tema er transformering af træ og finér samt fusionering af træ og finér med andre materialer og/eller håndværksteknikker.
I det store fotoværksted pyntes der op til fest. Arkitekt Tyra Dokkedahl og grafisk designer Signe Emma Kristjansen er ved at lave en film om en panda, der bor i Sydhavnen. Fortællingen har Tyras bror skrevet. De skaber et delvist psykedelisk og socialrealistisk univers med… Læs mere




