Under opholdet på Statens Værksteder for Kunst vil Tine Bay Lührssen gerne fortsætte med arbejdet på serien Tools, som er en skulpturserie hun startede på i 2002. Aktuelt eksisterer der fem skulpturer i serien. Arbejdsopholdet på SVK består i at bygge Tool VI. Kendetegnende ved Tool VI er, at skulpturen har en hård, konkret indre form (trekant) og en æggeformet runding yderst. Den bløde form skal lægge sig som en skal omkring den indre kerne. Den indre form indeholder desuden platformen/bunden et mentalt ståsted for aktion med Tool VI.
Andre projekter
I Atelier Plan 2 har Karin Hald forberedt materiale til en tekstbaseret performance. Denne er bygget på arbejde med en række performere og en daglig læse- og skrivesession.
Anna Ørberg har på Statens Værksteder arbejdet målrettet på udstillingen TECH-HIGH! til Nikolaj Kunsthal – hendes første institutionelle soloudstilling. Det overordnede kunstneriske ærinde er fokuseret omkring internetkulturer og digitale teknologiers sammenvævning med det sociale og politiske liv.
Under mit ophold på Statens Værksteder har jeg arbejdet i mørkekammeret og lille foto på plakatfrisen ”Stjerner i Hænder” til Udstillingsstedet Sydhavn Station.