Billedkunstner og fotograf Maj Hasager skal færdiggøre fotoprojektet ‘Out of Reach’, som blev påbegyndt ved et ophold på Statens Værksteder i efteråret 2009, samt indscanne still-materiale i forbindelse med dokumentarfilmprojektet ‘On Site’. Begge projekter skal vises i forbindelse med et større udstillingsprojekt under titlen ‘Between Here and Somewhere Else’ i samarbejde med den britiske kunstner Helen de Main. Projektet udstilles i Jerusalem, Ramallah og Bethlehem – og senere på Overgaden i København i 2010.
Andre projekter
Rose Eken laver en Marshall-væg i ler med diverse mikrofonstativer, mikrofoner og andet rigning. Hun vil genskabe det legendariske band Motörhead’s set-up i mindste detalje. Motörhead er et britisk heavy metal-band, som blev dannet i 1975 af bassist, sanger og sangskriver Lemmy Kilmister. Motörhead er… Læs mere
Billedkunstner Kate Skjerning fremstiller tegninger i stort format (max 160×240 cm) til sin kommende udstilling i Janusbygningen i Tistrup. Hun har til formålet lånt SVKs atelier “Store Formater”, som har ganske mange ligheder med det rum hun skal udstille i. “Det har bevirket, at jeg… Læs mere
I Statens Værksteders nyligt tilkomne atelier i Frederiksholms Kanal har Per Arnoldi opholdt sig i de kolde vintermåneder for at udforme en serie polykrome skulpturer til udstilling på Børglum Kloster til sommer ’21.

