Andre projekter
I forbindelse med udstillingen Bodies of Water på Mallorca arbejder Ida Retz Wessberg i det lille lerværksted med en stedspecifik, udendørs vandkunst. Den skal tilkobles vandet fra den lokale kilde, Tramuntana kilden, som siges at have helende kræfter.
Emil Jespersen har opholdt sig en måned på træværkstedet for at udvikle idéer til elementbyggerier i træ.
På grafikværkstedet har billedkunstner Jan Danebod eksperimenteret med forskellige grafiske greb i udforskningen af, hvordan man kan mediere og redefinere avisformatet som nyhedskilde. Produktionen af grafiske værker skal bl.a. bruges i samarbejde med Look Gallery i Budapest samt som grundmateriale til et katalog.