Andre projekter
Billedkunstner Kristian Devantier har på SVK udført tre store træskulpturer, der skal indgå i hans kommende soloudstilling på Galleri Franz Pedersen i Horsens. Værkerne er inspirerede af det kendte oliemaleri Frokost i det grønne fra 1863 skabt af den franske maler Édouard Manet.
I Turboladen arbejder billedkunstner, Anne Haaning, på delelementer til en udstilling i Den Frie Udstillingsbygning med titlen, Half Hidden. Haanings arbejde kredser omkring, hvordan historien om kryolitminer og minearbejde påvirker den kollektive bevidsthed i Grønland og Danmark.
I Træ– og Metalværkstedet på SVFK har Ragnhild May bygget TECHNO: en serie lyd-producerende maskiner. TECHNO udfordrer grænsen mellem teknologi, musik, krop, rum og komposition, og Ragnhild har derfor selv bygget musikredskaber og instrumenter til sin performance installation.