Andre projekter
Jesper Dalgaard har arbejdet med at udvikle sin praksis fra det keramiske over i et mere robust materiale som metal. Han har derfor opholdt sig i metalværkstedet og udendørsatelieret Huggergården for at eksperimentere med diverse emner inden for metal.
Arkitekt Rune Bundgaard trækker elementer ud af keramikkens verden og overfører dem til en arkitektonisk kontekst. På lerværkstedet udvikler han klinker af murstensler, som skal fungere som facadebeklædning til huse. Han eksperimenterer med lerets stoflighed, stenenes format, overflade og geometri og udvikler et ophængningssystem.
Under opholdet på Statens Værksteder har kunstnerduoen, Hesselholdt og Mejlvang, arbejdet på tre store udstillingsprojekter. I Turboladen – SVFKs største atelier, har de kunnet se det hele samle sig.