Andre projekter
I Turboladen på Statens Værksteder for Kunst har Magnus Frederik Clausen, sammen med sine assistenter, eksperimenteret med maleri. Alle har med hver sin håndgestus, tænkemåde og handlekraft påvirket projektet forskelligt.
Trykte tekstiler på bomuldsorganza i ternede mønstre og trykte ensfarvede flader på tætvævet bomuldsstof. Else Kallesøe har arbejdet på det 15 meter lange trykkebord i tekstilværkstedet med et projekt, der forholder sig til rum og arkitektur.
Med omtanke for såvel funktion og æstetik som hensynsfuld holdbarhed og en optimeret brugeroplevelse har møbeldesigner, Anker Bak, haft ophold i træ- og metalværkstedet for at udvikle en ny kontorstol.