Andre projekter
Videokunstneren Jette Ellgaard Kristensen har tilbragt september måned i lille fotoværksted på Statens Værksteder. Her har hun forberedt en udstilling i en garage, i en lille landsby i Midtjylland.
Smykkekunstner, Kim Buck, har arbejdet i træværkstedet på en serie tone-generatorer i træ med indlagt filt og iboende piber, der ved håndtering frembringer tonen a.
Tekstildesigner, Anne Fabricius Møller, arbejder på en stol til Snedkernes Efterårsudstilling 2016, hvor dette års tema er ’Pitch Black – Skygger og Transparens’. Den Lille Sorte er titlen på Annes tredje polsterstol i rækken af såkaldte ’kjolestole’.